Om Stormgården | Værelser | Omgivelser | Kontakt/priser | Forside

Stormgården - eller Store Haastrupgaard som den rettelig hedder, nævnes første gang i 1548. Dens navn og placering tættest på kirken, viser tydeligt, at den dengang som nu altid har været byens største og vigtigste gård. Den første af Stormslægten på gården var Rasmus Storm. Han blev gårdfæster d. 15. Maj i det herrens år 1657. 217 år senere (dec. 1874) købte en efterkommer af Rasmus Storm, Søren Storm, gården af Greve H. Bille-Brahe på Hvedholm for 1.300 rigsdaler rigsmønt. Den sidste af Stormslægten på Stormgården blev af uvisse grunde nød til, at afstå gården under Anden Verdens Krig (1942). Gården var således beboet af Stormslægten i hele 285 år. Dette kunne forklare, hvorfor gården i folkemunde altid kun benævnes Stormgården. Grevskabet Brahesminde bestod af Herregårdene Hvedholm, Steensgård, Østrupgård og Damsbo. Haastrup sogn hørte under Grevskabet Brahesminde indtil lensafløsningen i 1919. Haastrup har aldrig haft en egentlig præstegård. Præsten boede i Jordløse. Når præsten skulle forrette gudstjeneste i Haastrup, skete omklædning og bespisning på Stormgården. Det var en betingelse fra grevskabets side, at gavlværelset mod vest i stuehuset, "til alle tider skulle være rent og opvarmet", ifald præsten var i Haastrup. Det er derfor, at Stormgården stadig står benævnt som Annekspræstegård i kirkeministeriet.